Den Europæiske Centralbank (ECB) ønsker med dette websted at lette offentlighedens adgang til oplysninger om ECBs og Det Europæiske System af Centralbankers (ESCBs) virksomhed. Det tilstræbes, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. ECB påtager sig imidlertid intet som helst ansvar for materialet på dette websted.
Materialet:
Selv om referencekurserne for omveksling af udenlandsk valuta til euro samt anden prisinformation, der offentliggøres på dette websted, er baseret på kilder, som ECB anser for troværdige, fraskriver ECB sig enhver form for ansvar eller erstatningsansvar for eventuelle tab som følge af beslutninger truffet eller handlinger foretaget i tillid til offentliggørelsen heraf. Især fraskriver ECB sig enhver form for ansvar eller erstatningsansvar for eventuelle økonomiske, indirekte eller afledte tab eller skader af nogen art, herunder tab af forretning og tab af fortjeneste, der direkte eller indirekte måtte opstå som følge af eller i forbindelse med, at ECB offentliggør referencekurserne eller anden prisinformation, herunder hyppigheden, hvormed de offentliggøres, eller anvendelsen af disse referencekurser og anden prisinformation.
Bemærk venligst, at det ikke kan garanteres, at dokumenter eller andre oplysninger, som findes på dette websted, er nøjagtige gengivelser af officielt vedtagne tekster. Kun ECBs retlige instrumenter, der er blevet offentliggjort i papirudgaverne af Den Europæiske Unions Tidende, og offentliggjorte papirudgaver af ECBs øvrige dokumenter og/eller data anses for autentiske.
Det tilstræbes så vidt muligt at mindske forstyrrelser forårsaget af tekniske problemer. ECB kan dog ikke garantere, at webstedet ikke afbrydes eller i øvrigt ikke påvirkes af den slags problemer. ECB påtager sig intet ansvar for ulemper som følge af brugen af dette websted eller af eksterne websteder, der er linket til.
Hensigten med denne erklæring om ansvarsfraskrivelse er hverken at begrænse ECBs ansvar på en måde, der strider mod eventuelle krav ifølge gældende national ret, eller at udelukke ECBs ansvar i tilfælde, hvor ansvar ikke kan udelukkes ifølge gældende national ret.
De accepterer ovenstående vilkår, når De besøger ECBs websted.
Tilbage til toppenOphavsretten © til alt indhold på dette websted tilkommer Den Europæiske Centralbank, Frankfurt am Main, Tyskland.
Med forbehold for nedenstående undtagelse kan brugere af ECBs websted frit anvende oplysninger, der er direkte tilgængelige på webstedet, på følgende betingelser:
Selv om ovenstående betingelser overholdes, er enhver hel eller delvis gengivelse, udgivelse eller ethvert genoptryk af værker, der er påført forfatterens eller forfatternes navn/navne (fx ECB Working Papers og ECB Occasional Papers), i form af en ny trykt eller elektronisk udgivelse kun tilladt efter forudgående skriftligt samtykke fra ECB eller forfatteren/forfatterne.
Tilbage til toppenECB har kendskab til, at bankens navn og logo i stigende grad misbruges af tredjemand i forbindelse med falske finansielle transaktioner og andre svigagtige aktiviteter. I visse tilfælde er ECB sågar anført som det pengeinstitut, hvorigennem betalinger eller transaktioner vil blive gennemført.
ECB vil i den forbindelse gerne understrege, at ECB ikke leverer bankydelser til enkeltpersoner eller erhvervsvirksomheder, og i særdeleshed at ECB hverken opkræver gebyrer for grænseoverskridende overførsler eller udsteder attestation for frigivelse af fondsmidler. ECB anbefaler derfor, at man hverken tager kontakt til ophavsmændene til sådanne forehavender eller sender penge eller giver sine konto- eller kreditkortoplysninger til personer, der hævder at repræsentere ECB eller at have ECB som bankforbindelse.
ECB ønsker ligeledes at understrege, at ECB ikke kan drages til ansvar, hvis bankens navn, logo eller adresse misbruges i sammenhænge, der har til formål at føre offentligheden bag lyset. Hvis De ser eller modtager dokumenter af tvivlsom oprindelse, der henviser til eller angiveligt kommer fra ECB, bedes De øjeblikkeligt kontakte det lokale politi eller søge råd hos de relevante nationale myndigheder.
Tilbage til toppenECB har indført en politik for beskyttelse af privatlivets fred og anvender kun personoplysninger til de formål, som er beskrevet nedenfor. ECB videregiver ikke disse oplysninger til brug for markedsføring.
Alle personoplysninger anvendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og ECBs regler for it-sikkerhed og fortrolighed.
Information, som registreres af ECBs servere
Cookies – Cookies er små datafiler, som sendes fra en webserver til browseren på Deres computer. Browseren underretter serveren, næste gang De besøger det pågældende websted. Cookies hjælper os med — på aggregeret basis — at lagre oplysninger om brugerpræferencer og undersøge brugsmønstre.
Log-information – Serverne registrerer automatisk information, som Deres browser sender, når De besøger et websted. Disse serverlogs kan indeholde oplysninger om fx dag og tidspunkt for besøget, Deres IP-adresse, browsertype, -sprog og skærmstørrelse samt en eller flere cookies, som identificerer Deres browser. Den information, som vi indsamler, anvendes udelukkende til at udarbejde statistik om anvendelsen af ECBs websted.
Information registreret af tredjepartsservere
Google Analytics – ECB anvender Google Analytics, en ekstern tjeneste, til at samle statistik om brugen af sit websted. Den information, som sendes af browseren, sendes også til servere, som drives af Google, og som anvendes til at opstille aggregeret statistik om antallet af browserbesøg, brugsmønstre og søgninger på ECBs websted.
Google har sin egen politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Google følger EUs og USAs "Safe Harbor"-principper, som det amerikanske handelsministerium har udviklet i samråd med Europa-Kommissionen for at leve op til den europæiske norm for "tilstrækkelig" beskyttelse af personoplysninger.
Personoplysninger, som videresendes via webstedet eller e-mail
Ud over at kontakte ECB via e-mail-adresser, som opgives her på webstedet, er det også muligt at kontakte ECB via elektroniske tjenester som fx book et besøg, hvor personlige oplysninger er nødvendige, for at vi kan yde den tjeneste, der bedes om.
Oplysningerne på dette websted er sikret af et system til beskyttelse af personoplysninger og en politik for e-mail-sikkerhed.
Juridisk grundlag — Politikken til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000. ECBs behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med denne forordning.
Databeskyttelsesansvarlig — Internt i ECB sikrer den databeskyttelsesansvarlige, at bestemmelserne i ovennævnte forordning anvendes, og rådgiver de registeransvarlige om, hvordan de opfylder deres forpligtelser (se forordningens artikel 24).
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse fungerer som uafhængig kontrolmyndighed for alle EU-institutioner og -organer (se artikel 41-45 i forordning (EF) nr. 45/2001).
Elektroniske tjenester – For hver af de specifikke elektroniske tjenester, som ECB tilbyder, fastsætter en registeransvarlig formålet med og midlerne til at behandle de personoplysninger, som opgives, og sikrer, at behandlingen overholder privatlivspolitikken.
E-mail – Personoplysninger indsamles kun i det omfang, det er nødvendigt for at svare. De er meget velkommen til at stille spørgsmål om behandlingen af Deres e-mail og personoplysninger i tilknytning hertil i Deres meddelelse.
Jobansøgere – Særlig information om databeskyttelse i forbindelse med behandlingen af jobansøgeres personoplysninger kan findes på ECBs særlige websted med stillingsopslag Working for Europe.
Tilbage til toppen