LEDER

12. juli 2007 - Månedsoversigt

På mødet den 5. juli 2007 besluttede Styrelsesrådet på baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse at fastholde ECBs officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig, siden Styrelsesrådet den 6. juni besluttede at forhøje renterne, har yderligere underbygget ræsonnementet bag denne beslutning. Den har også bekræftet, at der stadig er knyttet en række opadrettede risici til udsigterne for prisstabilitet på mellemlangt sigt. I betragtning af de gode konjunkturer i euroområdet er ECBs pengepolitik stadig til den ekspansive side, idet finansieringsvilkårene generelt er gunstige, penge- og kreditvæksten meget kraftig og likviditeten i euroområdet rigelig. Det vil også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet vil fortsat overvåge udviklingen nøje, så det sikres, at risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt holdes solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken kan bidrage til at understøtte holdbar økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet.

Hvad angår den økonomiske analyse, er de senest offentliggjorte data og konjunkturbarometre generelt forblevet positive og understøtter opfattelsen af, at den økonomiske vækst i euroområdet fortsat var solid i 2. kvartal 2007, hvilket er i overensstemmelse med Styrelsesrådets grundscenario.

Rettes blikket fremad, er udsigterne for den økonomiske aktivitet fortsat gunstige på mellemlangt sigt. Betingelserne er til stede for vedvarende økonomisk vækst i euroområdet. Hvad angår forholdene uden for euroområdet, er den globale økonomiske vækst blevet mere afbalanceret på tværs af regionerne, og selv om der er sket en vis afdæmpning, er den fortsat robust. Forholdene uden for euroområdet understøtter således fortsat euroområdets eksport. Den forholdsvis kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes ligeledes fastholdt. Investeringsaktiviteten skulle forblive kraftig, idet den nyder godt af finansieringsvilkår, der overordnet set fortsat er gunstige, akkumuleret og vedvarende stærk indtjening i virksomhederne samt de balanceomstruktureringer og den øgede effektivitet, som virksomhederne har opnået over en længere periode. Samtidig og i takt med at forholdene på arbejdsmarkedet forbedres, skulle forbruget blive understøttet af udviklingen i den disponible realindkomst.

De risici, der er knyttet til disse gunstige udsigter for den økonomiske vækst, er stort set afbalancerede på kort sigt. På mellemlangt til langt sigt er risiciene fortsat nedadrettede og skyldes hovedsagelig faktorer uden for euroområdet. Disse er især knyttet til frygten for et stigende protektionistisk pres, eventuelle nye olieprisstigninger og en ukontrolleret udvikling, der skyldes globale balanceproblemer, samt mulige stemningsskift på de finansielle markeder.

Hvad angår prisudviklingen, viser Eurostats foreløbige skøn en årlig HICP-inflation på 1,9 pct. i juni 2007, hvilket er uændret i forhold til de foregående måneder. Rettes blikket fremad, fortsætter den kortsigtede udvikling i de årlige inflationsrater med primært at blive bestemt af den aktuelle og den hidtidige udvikling i energipriserne, da sidste års volatilitet i energipriserne medfører betydelige basiseffekter. På baggrund af de nuværende oliepriser og priserne på oliefutures, der viser en opadgående tendens, er det sandsynligt, at den årlige inflationstakt kun vil falde en anelse i de kommende måneder, inden den igen begynder at stige markant mod årets udgang.

På det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt er der stadig knyttet en række opadrettede risici til udsigterne for prisstabilitet. Disse risici knytter sig især til udviklingen i euroområdet. Der er navnlig på grund af den høje kapacitetsudnyttelse i euroområdet og de stadig bedre arbejdsmarkedsforhold ved at opstå flaskehalse, som bl.a. kan føre til en kraftigere end forventet lønudvikling. Det er desuden muligt, at virksomhedernes "pricing power" vil stige inden for markedssegmenter med begrænset konkurrence i en sådan situation. Resultatet af en sådan udvikling kunne blive betydelige opadrettede risici for prisstabiliteten. Det er derfor afgørende, at alle berørte parter lever op til deres ansvar. Det er især vigtigt, at lønaftalerne er tilstrækkeligt differentierede, således at der tages højde for priskonkurrenceevnen, den fortsat høje arbejdsløshed i mange lande samt den sektorspecifikke produktivitetsudvikling. Styrelsesrådet understreger, at det er vigtigt at undgå en lønudvikling, som med tiden kan medføre inflationspres og skade købekraften hos alle euroområdets borgere. Hertil kommer de opadrettede risici for prisstabiliteten, der opstår som følge af stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de allerede forventede stigninger og som følge af den potentielt procykliske finanspolitik, som føres i nogle lande. Endelig er der, når det gælder forholdene uden for euroområdet, opadrettede risici, der knytter sig til muligheden for yderligere uventede olieprisstigninger.

Den monetære analyse bekræfter, at der stadig er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Den underliggende vækst i pengemængden er fortsat stærk set i lyset af den allerede rigelige likviditet. Pengemængdevækstens vedvarende styrke afspejles i en fortsat hurtig vækst i M3 (i maj var den årlige vækstrate 10,7 pct.) og en kreditvækst, der stadig er kraftig. Den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen afspejler til dels de gunstige finansieringsvilkår og den solide økonomiske vækst.

I forbindelse med identifikationen og vurderingen af de pengepolitisk relevante underliggende trends i pengemængde- og kreditvækst er det vigtigt at se bort fra kortfristet volatilitet og effekten af ændringer i rentekurvens hældning samt eksterne faktorer, som sandsynligvis viser sig at være midlertidige. Set ud fra dette perspektiv er der flere tegn på, at de højere korte rentesatser nu påvirker pengemængdevæksten, selv om de endnu ikke har medført nogen betydelig afdæmpning af væksten i pengemængden og kreditgivningen generelt. I de seneste kvartaler har stigninger i den korte rente eksempelvis bidraget til en mere moderat vækst i det snævre pengemængdemål, M1. Den årlige vækstrate i udlånet til den private sektor har ligeledes vist tegn på stabilisering siden medio 2006, om end den stadig er tocifret. Stabiliseringen af væksten i låntagningen er nu blevet bredere funderet, og den er tydelig, både når det gælder ikke-finansielle selskabers og husholdningernes låntagning. For sidstnævntes vedkommende gælder det, at en stabiliseret vækst i låntagningen også afspejler en vis afdæmpning i boligprisernes udvikling, selv om den gennemsnitlige vækst i huspriserne i euroområdet stadig befinder sig på et højt niveau.

På grund at den fortsat kraftige vækst i pengemængde og kreditgivning er der klare tegn på opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Efter flere års robust pengemængdevækst er likviditeten i euroområdet fortsat rigelig. På denne baggrund vil det fortsat være nødvendigt at overvåge udviklingen i pengemængden meget nøje, især set i lyset af væksten i den økonomiske aktivitet og den fortsat kraftige prisudvikling på ejendomsmarkedet.

Sammenfattende er det ved vurderingen af prisudviklingen vigtigt at se ud over den kortsigtede volatilitet i inflationen. Det mellemlange sigt er den tidshorisont, der er relevant for pengepolitikken. De risici, der knytter sig til udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, er fortsat opadrettede og vedrører især forhold i euroområdet. På grund af den høje kapacitetsudnyttelse og den fortsatte forbedring af arbejdsmarkedet opstår der flaskehalse, som eventuelt kan føre til en kraftigere end forventet udvikling i lønninger og avancer. I lyset af den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen i en situation, hvor likviditeten allerede er rigelig, understøtter krydstjekket mellem resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse vurderingen af, at der fortsat er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Derfor vil Styrelsesrådet følge udviklingen nøje, så det sikres, at risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt holdes solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Det vil også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, har Styrelsesrådet med bekymring bemærket, at der i en række lande er ved at opstå et pres i retning af en lempelse af de hidtil gældende mål for budgetkonsolideringen. I det nuværende generelt gunstige økonomiske klima er det afgørende, at alle regeringer opfylder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten om budgetkonsolidering i økonomisk "gode tider", samt at alle lande, der deltog på eurogruppens møde i Berlin 20. april 2007, opfylder de forpligtelser, de indgik på mødet. Som der var enighed om i Berlin, vil de fleste eurolande, hvis de udnytter de gode konjunkturer, være i stand til at nå deres mellemfristede målsætninger i 2008 eller 2009, og de bør alle sigte mod at nå dem senest i 2010. Disse løfter bør afspejles i budgetplanerne for 2008, således at regeringerne ikke gentager tidligere tiders fejl og undlader at korrigere deres budgetsaldi i økonomisk "gode tider". Samtidig hilser Styrelsesrådet den vægt, som Ecofin-Rådet tillægger foranstaltninger til kvalitets- og effektivitetsforbedringer af de offentlige finanser, velkommen.

For så vidt angår strukturreformer, giver Styrelsesrådet sin fulde støtte til alle foranstaltninger, der fører til, at produkt-, arbejds- og finansmarkederne fungerer bedre. I forbindelse med de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, bemærkede EU-landene, at et velfungerende indre marked stadig er et centralt element i Lissabon-strategien, og at de "fire friheder", som det bygger på, vil styrke konkurrenceevnen i Den Europæiske Union. Medlemslandene skal derfor prioritere gennemførelsen af det indre marked, især hvad angår yderligere integration af finansmarkederne, samt bestræbelser på at opnå en effektiv konkurrence på energimarkedet og gennemførelsen af servicedirektivet. Øget konkurrence på markederne og fjernelsen af grænseoverskridende hindringer vil være en fordel for forbrugerne, idet de opnår lavere priser og et større udvalg af produkter. Virksomhederne opnår større effektivitet og vækst, og deres evne til at klare økonomiske stød, tage udfordringer op og udnytte muligheder, der opstår i forbindelse med globaliseringen, bliver styrket. Det er afgørende at følge princippet om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence" for at skabe langsigtet økonomisk vækst og jobskabelse, øge euroområdets modstandskraft over for økonomiske stød og fastholde prisstabilitet i euroområdet. Dette blev bekræftet på det seneste møde i Det Europæiske Råd, hvor EUs ledere blev enige om at knytte en ny protokol til traktaterne inden for rammerne af regeringskonferencen. Det understreges i protokollen, at et indre marked, der indeholder et system til sikring mod konkurrenceforvrængning, er absolut nødvendigt, hvis EU-landenes økonomier skal fungere godt.

Denne udgave af Månedsoversigten indeholder to artikler. I den første artikel beskrives og fortolkes den monetære udvikling i euroområdet siden midten af 2004. I den anden gennemgås de vigtigste strukturelle træk og den seneste økonomiske udvikling i nogle af de største olieeksporterende lande.